KST 6

BKST 6 - rejsen fra stilhed til form / Jylland

 Rejsen fra stilhed til form.

32 lektioner/4 dage.

Forudsætning for at deltage: Introkursus samt min. BKST 1-4 og Børn 1 eller "Biodynamiske grundprincipper" samt kst 2, 3, 4 og Børn 1.

En dybere udforskning af midtliniens forskellige udtryk fra stilhed til form og om de primære fulcrums organiserende funktioner.

Før der blev form, var der stilhed. Ud fra denne dynamiske stilhed opstår det første fulcrum ved undfangelsen som en manifestation af det organiserende matrix.

Dette første fulcrum opstår på det sted, som senere bliver til den 3. ventrikel eller det tredje øje, også kaldet Aina-chakraet. Ud fra dette første fulcrum opstår The Quantum Midline, hvorfra der sker en yderligere organisering.
Uanset hvilken forståelsesmodel indenfor den subtile anatomi man anvender, så har området omkring den 3. ventrikel altid haft stor betydning. Energetiske fulcrums er områder, hvorfra der kan ske en organisering eller udfoldelse.
The Quantum Midline udfolder sig ud fra dette første fulcrum og beskrives af mange som en stav af lys. I den indiske subtile energimodel kaldes den for sushumna. Det er den centrale energikanal, hvor pranaenergien cirkulerer op igennem chakraerne, som fordeler energien videre i systemet. Der er forskellige kanaler, som i den indiske og tibetanske forståelse kaldes for nadier. Der er 3 hovednadi eller energikanaler, og disse 3 mødes alle ved den 3. ventrikel. Dr. Sutherland kendte ikke disse betegnelser, men beskrev det samme i lignende termer, f.eks. at "the spark" (gnisten) bevægede sig op igennem midtlinien for at generere energi.

Vi ser på sammenhængen mellem følelsesmæssige blokeringer/problemer og helbredsproblemer, når energien ikke flyder hos os selv og i behandlingssammenhænge.

Primal midline:
Er en manifestation af Quantum midline.
Denne manifesteres i ca. 3. - 4. fosteruge og herfra organiseres notochord og primitivstriben. Når vi er i kontakt med denne, er vi i direkte forbindelse med de embryologiske kræfter, som organiserer os og påvirker os hele livet. Struktur og form udvikles ud fra primal midline og fortsætter med at gøre det hele livet. Den kan derfor have stor betydning for de eventuelle følelsesmæssige og strukturelle ubalancer, der opstår i livet. Primal midline har stor betydning for vores følelse af, hvem vi er og vores essens.

Long tide og midtlinien:
Long tide bevæger sig udefra og ind til og igennem midtlinien og skaber derved en dyb følelse af forbindelse til helheden. Den er vores forbindelse til helheden og kernen. Herved sker en konstant udveksling mellem dynamisk stilhed, livsenergien/prana/Breath of Life og fysisk form. Livsenergien strømmer igennem alting, uden den eksisterede form ikke. Den opretholder livsenergiens intention og organiserer form. Den energi, der satte undfangelsen i gang, manifesteres hele livet i long tides ind- og udånding.

Som behandler er det vigtigt at have en stærk forbindelse til helheden for at kunne virke som et stærkt fulcrum. Dette kan især være gavnligt ved klienter, der har meget stress eller traumer i systemet.

Fluid midline:
Denne manifestation sker også tidligt i den embryologiske udvikling og på samme tid, som nervesystemet udfoldes. Fluid midline opstår i det neurale rør, som senere udfoldes til hjerneblærer, hvorfra hjernen udfolder sig. Senere bliver den til rygmarven og har forbindelse til udtrykket i cerebrospinalvæsken og fluid body. Som behandler kan man "læse" tilstanden i kroppen og hele systemet.

Fluid midline og primal midline er ikke adskilte som to, men har forskellige måder at organisere sig på. De er begge udtryk for Quantum midline, som igen er udtryk for livsenergien eller The Breath of Life, og alle 3 midlinier er udtryk for de universelle kræfter.

Primære fulcrums:
Vi fordyber os i disse fulcrums, hvorfra der sker forskellige organiseringer i forskellige områder både kropsligt og følelsesmæssigt.

Hvad enten vi kalder dem for chakras, dan tiens eller fulcrums, fordeler de hurtigere energifrekvenser chi/prana/Breath of Life rundt i de mere langsomme frekvenser, som vi kalder de fysiske strukturer. Når energien bevæger sig op igennem den centrale energikanal, The Quantum midline, er der samtidig en spiralbevægelse omkring denne centrale midtlinie. Det er de samme spiralbevægelser, som vi kan sanse ved long tide. Når energien bevæger sig på denne måde, sker det omkring de primære fulcrums, som er placeret ved perineum, navleområdet, solar plexus, hjertet, hals og den 3. ventrikel.

Vi vil fordybe os i de forskellige områders betydning for bevarelse af sundhed og balance.


Lidt ord fra en kursists oplevelse under en visualiseringsøvelse på BKST 6 / 2018:

Undfangelsen.
Lys, overalt. Meget kraftigt, men blødt, så blødt.
En rytme kommer ind fra horisonten. Den har alt den tid, den skal have.
Den lander i - stilhed.
I denne stilhed opstår der en vibration - nervesystemets vibration.
Den tredje ventrikel rummer en langsommere rytme.
Disse to fletter sig ind i og rundt om hinanden. Hele vejen ned langs rygsøjlen.
Hjerte ignition.
En eksplosion, men også stille.
Så bliver det mere og mere trangt. I livmoderen og så senere igennem fødselskanalen.
Kroppen erfarer sig selv igennem kompressionen, vågner til sig selv.


 

 

 

 

 

 


Pris:4850,- kr (DKK)
Depositum:1000,- kr (DKK)
Tider:D. 28. sept. - 1. okt. 2021
Mødetid alle dage: kl. 9.00-16.30
Underviser:xxx
Sted:Danakilde, Rørbækvej 13, 7323 Give.   (se på kort)

Gennemføres ved min. 6 tilmeldte deltagere 5 uger måned før kursusstart. Så meld til i god tid.

OBS Incl. formiddagskaffe/te med brød og eftermiddagskaffe/te med frugt/snack.

 

Alle priser er i DKK (danske kroner). Der kan betales med Dankort, Visa, Mastercard, JCB og Maestro.